Kunden vil se vores leverandøretiske kodeks – har vi brug for det

Nej, en egen kodeks er ikke obligatorisk for at besvare spørgsmålet

Nej. Spørgsmålet om, hvorvidt du har en leverandørskodeks, er et ja/nej-spørgsmål om et instrument, som du kan have — ingen forpligtelse, der følger af lovgivning eller regulering. VSME har intet krav om, at du skal udarbejde sådan et dokument. Du svarer ganske enkelt på det faktiske: hvis du har en kodeks for dine egne leverandører, er svaret ja, og du indsender dokumentet; hvis du ikke har det, er svaret nej.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har noget, der "tæller" som en kodeks, skal du se på, hvad der faktisk foreligger: hvis dine indkøbsbetingelser allerede indeholder bestemmelser om arbejdsforhold, menneskerettigheder eller miljø hos leverandører, kan selve det pågældende dokument allerede være svaret, selvom det ikke hedder "kodeks". Hvis sådan et dokument helt mangler, er nej det ærlige svar — at foregive at have en kodeks uden at have noget som helst liggende, skaber mere arbejde ved første stikprøve fra din kunde, end det sparer nu. Dette spørgsmål er en del af en bredere sektion om værdikæden; læs også sammenhængen i eller der er politik om menneskerettigheder i forsyningskæden og i eller der er en fast rapporteringskanal for misbrug, fordi kunderne ofte stiller disse tre spørgsmål sammen.

Hvor dette kommer fra: VSME-basismodul, ingen CSRD-forpligtelse

Spørgsmålet om en leverandørskodeks kommer fra basismodulet i EFRAG VSME-standarden, den frivillige standard for ikke-børsnoterede små og mellemstore virksomheder. VSME pålægger selv ingen forpligtelse til at have en kodeks; det er et af datapunkterne, hvormed en større køber — ofte selv CSRD-pligtig efter Direktiv (EU) 2022/2464 — får indsigt i værdikæden hos sine egne leverandører. For dig som underleverandør er det således et spørgsmål om at rapportere, hvad der foreligger, ikke en standard at overholde.